5 ORD AFSLøRER DIN FOTOVIDEN NB

Her er fem ord, der altid får os til at krumme tæerne, når vi hører dem brugt eller sagt forkert inden for fotoverdenen.

Fotoverdenen har sit eget sprog med særlige betegnelser, og det er ikke alle, der bruger dem rigtigt. 

Her har vi samlet nogle af de ord, der altid får os til at krumme tæerne, fordi de ikke bliver brugt rigtigt eller bliver udtalt forkert.

1. Linse i stedet for objektiv

Vi hører ofte ordet linse blive brugt om et objektiv. Et objektiv består af mange linser, som altså er de enkelte glaselementer, der tilsammen er med til at udgøre objektivet. Forvirringen er muligvis opstået, fordi et objektiv hedder “lens” på engelsk, hvor linserne kaldes “lens elements”. 

>Læs også: Derfor skal du prøve Fordelszonen

2. Spejlreflekskamera i stedet for spejlløst systemkamera

Mange kalder alle kameraer, hvor man kan skifte objektiv, for spejlreflekskameraer, men i dag er de færreste af denne type spejlreflekskameraer. 

Et spejlreflekskamera er per definition udstyret med et spejl, som reflekterer motivet op i en optisk søger, så fotografen kan se motivet gennem objektivet. 

Nu er langt de fleste nye kameraer, hvor du kan skifte objektiv, spejlløse. Vi kalder dem i stedet spejlløse systemkameraer, eller blot systemkameraer. 

Her er der hverken spejle eller refleksioner. I stedet kommer lyset direkte ind til billedsensoren, der hele tiden opfanger motivet. Søgeren er en lille og detaljeret skærm, der kan vise billedet, nøjagtigt som det bliver.

3. ASA i stedet for ISO

Vi oplever stadig, at lysfølsomheden bliver omtalt som ASA, hvor det i mange år har heddet ISO. ASA-betegnelsen stammer, ligesom ISO i øvrigt, fra de analoge film. ASA var en amerikansk standard for lysfølsomhed, mens den europæiske standard hed DIN. 

I løbet af 1970’erne indførte man i stedet den internationale ISO-standard. Og det er altså også en modificeret udgave af ISO, man bruger i digitale kameraer i dag.

>Læs også: Quiz - Kan du se hvilke kameraindstillinger vi har brugt?

4. Jåd-peg i stedet for jay-peg

Navnet på det meget udbredte billedformat jpeg udtales på engelsk – også når du taler dansk. Jpeg er en forkortelse for Joint Photographic Experts Group, som er den komité, der har skabt og vedligeholder jpeg-formatet og andre billedformater. 

I udtalen af jpeg siger man j’et alene (og på engelsk), mens de tre sidste bogstaver i forkortelsen trækkes sammen til “peg” – altså jay-peg.

5. Lukketid i stedet for lukkertid

Selv om vi ofte støder på det, kan man altså ikke indstille lukketiden – uden r – i et kamera. Lukketid er noget, butikker og institutioner har – nemlig tidspunktet, hvor de lukker dørene. 

I et kamera kan man derimod indstille lukkertiden – med r – og den angiver, hvor længe kameraets lukker er åben.

>Læs også: Den store foto-quiz: Hvor meget ved du egentlig om fotografi?

Les mer: Bør jeg velge speilløst systemkamera eller speilrefleks?

Les mer: Slik velger du riktig lukkertid i kameraet ditt

2024-04-30T06:36:08Z dg43tfdfdgfd